Garanti og reklamationsret

Vi giver altid reklamationsret i henhold til købeloven på alle vores egne detailbiler, dog undtagen hvis du køber en engrosbil som kun sælges til personer med cvr.nr., eller beskrevet “sælges af kunde”. Her gælder reglerne for privatsalg og navnet på sælgeren vil herfor også altid være påført slutseddelen. BILGAARDEN er naturligvis både medlem af D.A.F. og FDM

Når du køber en bil af en erhvervsdrivende, har du altid to års reklamationsret. Det vil sige, at du kan klage over fejl og mangler ved køretøjet i de to første år efter købet. Reglen er ufravigelig i forbrugerkøb, hvilket betyder, at køber og sælger ikke kan aftale en kortere eller slet ingen reklamationsfrist.

Ordene ”reklamationsret” og ”garanti” bruges ofte i flæng, men juridisk set er det ikke det samme, og det giver ofte anledning til misforståelser mellem køber og sælger.

”Reklamationsret” er den ret, som købeloven giver dig til at klage over mangler ved en vare i indtil to år efter leveringen, mens garanti er noget, som producenten eller forhandleren lover dig udover reklamationsretten. Sælgeren bestemmer altså selv, om han vil give en garanti på køretøjet eller ej.

Reklamationsretten løber fra bilens levering – det vil sige, fra du henter den, eller fra den bliver afleveret til dig på din bopæl. Du kan dog ikke kræve, at alle fejl, der opstår inden for de første to år, skal repareres gratis af sælgeren. For eksempel vil det næppe være en fejl, hvis nye dæk er slidt ned efter 60.000 km’s kørsel. Elektriske pærer har også en begrænset levetid, så hvis ikke de holder i to år, behøver det ikke at være en fejl ved dem.

De nævnte dele kan dog være mangelfulde, hvis de som følge af fabrikationsfejl eller lignende ikke kan holde til normal brug i den forventede levetid.

Du kan læse mere om garanti/reklamation på dette link til bilpriser.dk

Ankenævn for biler

Skriv til os

Står du og mangler en mekaniker eller en ny bil? så kan vi hjælpe dig.

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

Adresseoplysninger

Bil-gården
Mosevangen 6,
9230 Svenstrup J

Kontaktoplysninger

Tlf: 98 16 60 60
Mobil: 20 40 97 09
E-mail: info@bil-gaarden.dk

Åbningstider

Mandag – Fredag: 10.00 – 17.30
Lørdag: Efter-Aftale
Søndag: 11.00 – 16.00